Sådan vælger du den rigtige pendel over spisebordet

New Works Tense pendler hængende over et spisebord

Spisebordet er samlingspunktet i de fleste hjem, og lampen over det bestemmer stemningen. Hænger den for højt, blænder den – er den for lille, forsvinder den. Med fem enkle tommelfingerregler rammer du rigtigt første gang.

Kort fortalt

  • ✓Hæng pendlen 60–75 cm over bordpladen
  • ✓Diameter: ca. ⅓–½ af bordets bredde
  • ✓Langt bord? Brug 2–3 pendler eller en lineær lampe
01

Hæng pendlen 60–75 cm over bordet

Den nederste kant af skærmen bør typisk hænge 60–75 cm over bordpladen. Så lyser den ned på maden uden at blænde, og I kan stadig se hinanden over bordet. Har du højt til loftet, kan du gå lidt højere op – men sjældent over 80 cm.

02

Vælg en diameter, der passer til bordet

En god regel er, at pendlens diameter er cirka en tredjedel til halvdelen af bordets bredde.

Bordets bredde Pendlens diameter Eksempel
80 cm 27–40 cm Frandsen Koi Ø 32
90 cm 30–45 cm PH 5 Ø 32 eller Muuto Strand Ø 45
100 cm + 35–55 cm New Works Tense Ø 55
Stort rundt bord 70–120 cm Én stor skærm som Tense Ø 90
03

Én, to eller tre pendler?

Rundt bord

Én pendel

Centrér én pendel over midten af bordet.

Langbord

2–3 pendler

Hæng dem med 60–80 cm imellem. Ulige antal virker ofte roligst.

Meget langt bord

Lineær lampe

En aflang pendel som Audo Hashira Linear dækker hele bordet.

04

Tænk over materialet

En lukket metalskærm som Louis Poulsen PH 5 samler lyset nedad og giver et blændfrit lys over bordet. Skærme i papir, stof eller glas spreder lyset mere ud i rummet og fungerer godt, hvis pendlen også skal lyse resten af spisestuen op.

05

Brug varmt lys og en dæmper

Vælg en pære på 2700 Kelvin og ca. 800 lumen, så lyset bliver varmt og hyggeligt. Sæt gerne en lysdæmper på – så kan du skrue op til lektier og ned, når der er gæster.

Før du borer

Hæng pendlen op midlertidigt i en snor, før elektrikeren kommer. Sæt dig ved bordet og tjek, at du ikke kigger direkte ind i pæren.

Send os målene på dit bord

Fortæl os bordets længde, bredde og loftshøjde – så foreslår vi den rigtige størrelse og ophængshøjde.